top of page
IMG_8690_original-44cbb64f.jpeg

ANDEL 3
 

Midt i en historisk træbygning i økolandsbyen Friskoven i det sydlige skovbryn af Almindingen ligger en bolig, der rummer både mulighed for at flytte ind relativt hurtigt og for at skabe rum, som man ønsker.

​

Boligen er en andel i AB Friskoven, rummer i alt 115,2 m2 og har en fælles entré og bryggers med nabolejligheden. Boligen består af to dele:

Del A på 32 m2 + 10 m2 fælles entré

Del B på 63 m2 + 10 m2 fælles entré

​

Del A er næsten færdigrenoveret, mens Del B stadig fremstår rå. Del A kan bebos mens Del B færdiggøres, men mangler stadig detaljer og overflader.

​

Andelen sælges som udgangspunkt samlet, men der kan også være mulighed for kun at købe hhv. del A eller B.

Der er fremført både ny el, ny vandforsyning og ny kloak til fælles entré på AB Friskovens regning, således at køber let kan etablere el, vand og kloak i såvel del A som B.

​

Del A er renoveret med bæredygtige materialer med sigte mod lavt energiforbrug og sundt indeklima. Fra den fælles entré, der rummer teknik og bryggers med vand og kloak, træder man ind i køkken-alrummet med midlertidigt køkken og med havedøre direkte til hyggelig have, samt brændeovn. 

Ydervæggen er isoleret med 320 mm papirisolering, beklædt med træ og er planlagt afsluttet med rørvæv og lerpuds. Skillevæggene mod naboer er udført med hhv. 300 mm papir- og 250 mm træfiberisolering, ligeledes beklædt med træ og er planlagt afsluttet med rørvæv og lerpuds.

Gulvet i rummene  er udført som oliebehandlede trægulve.

Loftet er opbygget med diffusionsåbent undertagsdug, nye I-spær af reglar og krydsfiner isoleret med 400 mm papirisolering og beklædt indad med dampbremse og spredt forskalling.

​

Del B er klargjort til genopbygning. De gamle skillevægge og lofter er fjernet, og der er påbegyndt monteret diffusionsåbent undertag og nyt bjælkelag af lokalt tømmer, ligesom der er begyndt klargjort til efterisolering af ydervægge og monteret to dobbelte terrassedøre, vindue og enkelt terassedør, alt i lavenergi.

Der er ikke endnu isoleret i del B, på nær vestlig ydervæg.

Hele boligen har stadig ældre eternittag, der skal påregnes skiftet indenfor en kort årrække.

Boligen skal ved færdiggørelse leve op til isoleringskravene i bygningsreglementet BR18 ”Ændret anvendelse”

Stueplan_u_original-8417e664.jpeg

Pris

Boliger i AB Friskoven prissættes todelt; andelsprisen og prisen for det bebyggede.

Andelsprisen dækker foreningens udgifter til byggemodning; fremførelse af el, vand og kloak, samt bidrag til opførelse af fællesarealer i foreningen.

​

Andelsprisen beregnes som 2412 DKK/m2 for 115,1 m2 og udgør 277.621 DKK.

​

Prisen for det bebyggede fastsættes på baggrund af sælgers leverede dokumentation af bebyggelse, samt en byggeteknisk gennemgang af det af bestyrelsen nedsatte Vurderingsudvalg.

Som bilag til vurderingen af det bebyggedes pris ligger således bilag ”Vurderingsudvalgsnoter Andel 3. 27.07.2024”, ”Stueplan m. Beskrivelser”, ”Konstruktionsdetaljer_Lejligheden_DEL_A” og billedemateriale.

 

Vurderingsudvalget foreslår en samlet pris for det bebyggede på 185.000 DKK, fordelt således:

Del A 95.000 DKK – 2262 kr/m2

Del B 90.000 DKK – 1233 kr/m2

IMG_8480_original-95e4b109.jpeg
IMG_8695_original_copy_1-a5edbddb.jpeg
IMG_8238_original-de663537.jpeg
IMG_8690_original-44cbb64f.jpeg

Læs om vores optagelsesproces her

For interesse, spørgsmål eller fremvisning, udfyld vores ansøgningsformular eller skriv til friskoven@friskoven.dk så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

bottom of page